mandag den 12. oktober 2015

MOOC i blog

MOOC = Massive Open Online Course

I den fortsatte proces for eleverne, bliver jeg inspireret af tankerne bag MOOC (Downes, S., 2011) En sammenkobling eller at tage elementer fra MOOC og bruge det i arbejdet med logbog (refleksion af egen læring) for elever i 5. 6- klasse, evt. med flipped classroom/blended learning (Agarwal, A. 2014)

En MOOC er et åbent kursus, der foregår online, og er med til at give deltageren viden indenfor et bestemt område. Deltageren skal finde viden mange forskellige steder på nettet, og dermed opkvalificerer og udbygge den viden deltageren allerede har. (Cormier, D. 2011)

Jeg vil designe en mini-MOOC, da min logbog ikke er et kursus, men jeg kan bruge tankerne bag MOOC, til at få eleverne til at afsøge mere information om det emne de har lært om, og derved kan eleverne udvide deres læring. Det er ambitiøst i en 5. klasse, men med god vejledning af min mini-MOOC, bliver de præsenteret for fordelene ved denne metode.

Efter mine elever har arbejdet med refleksion over spørgsmålene:
Hvad har jeg lært? og Hvad kan du bruge det til?
vil jeg præsentere dem for en udvidelse af deres svar. De skal nu prøve at finde lignende kilder til det de har lært, og dermed kan de lægge et lag mere på det allerede lærte. På den måde reflekterer de ikke bare over egen læring, de finder måske yderlige elementer, der kan være med til at kvalificere det tilegnede.

Hvad siger I til min idé om “Logbog over egen læring med mini-MOOC”?


Kilder:




2 kommentarer:

  1. Arbejder I med tegn på læring og synlig læring som en del af elevernes refklektioner over egen læring?

    SvarSlet
  2. Det er ikke indarbejdet endnu, men det er helt klart et yderligt lag der skal lægges på.

    SvarSlet