mandag den 26. oktober 2015

Google classroom som blog

Jeg har i mit arbejde med blog brugt Google Classroom til eleverne. Jeg har designet et stillads til eleverne, og tager dem gennem forskellige faser, hvor de får oparbejdet gode vaner og erfaringer i at formulere sig og reflektere over egen læring. Mit omdrejningspunkt i dette design, har været nærmeste udviklingszone (Vygotski). Eleverne skal præsenteres for styrkerne ved at blogge, men det skal også gøres i en hastighed hvor elever i 5. årgang kan følge med. Med denne opbygning vil eleverne lægge et lag på, og blive bedre til at bruge blog til refleksion over egen læring.

Faserne i forløbet, refleksion over egen læring:
  1. Præsentation af “Logbog” i Google Classroom.
  2. Svare/reflektere over mine spørgsmål.
  3. Kommenterer på mine kommentarer.
  4. Inddrage klassekammeraterne.
  5. Udvide informationsmængden/viden (MOOC)


”Blogs egner sig bedst til erfaringsudveksling, diskussion og personlig stillingtagen.” (Dohn og Johnsen, E-læring på web 2.0, p: 59), hvor den personlige stillingtagen er den bærende del i dette forløb. Eleverne bliver præsenteret for erfaringsudveksling som et arbejdsredskab i deres forståelse af et givent emne. Denne fase er en af grundstenene i at oparbejde gode refleksionsværktøjer i det videre arbejde. En yderlig styrkelse i refleksions arbejdet er når eleverne formår at bruge netværket i deres læring.  “....the thesis that knowledge is distributed across a network  of connections, and therefore that learning consists of the ability to construct and traverse those network.”( Betsy Duke, Ginger Harper, and Mark Johnston, 2013, p:6)
eller simplificeret “connectivism er social læring, i et netværk” ( oversat af mig )

De vil i denne fase opleve hvordan de selv skal argumentere for deres kommentarer og derved får de en større selvforståelse af det lærte. En udvidelse af elevernes netværk vil give dem flere nuancer på det lærte, og de vil konstruerer ny viden til deres forståelse af emnet.

En god “overbygning” til Logbogs-arbejdet er at bruge elementer fra MOOC (Downes, S., 2011) Gennem denne måde at arbejde på, skal eleverne opsøge, udforske og finde informationer på nettet, der kan understøtte det de har lært, men også løfte det lærte til et højere niveau. De vil så være i stand til at kunne forklare mere præcist hvad det er, de har lært.

Arbejdet med at blogge giver eleverne gode muligheder for at udvikle deres egen potentiale i at tilegne sig viden om nye emner, eller få mere viden om et emne de allerede har kendskab til. Selve processen i arbejdet med at blogge skal dog være i et tempo hvor elever på 5. årgang kan følge med, og de skal stille og roligt oparbejde gode rutiner med et skridt af gangen. Jeg skal ikke forvente, at de kan gennemgå alle de ovenstående faser, og få det optimale ud af det, uden min vejledning. Derfor følger jeg arbejdet tæt, og styrer forløbet indtil eleverne har lært at bruge egen refleksion og andres refleksion til ny læring. Med denne måde at arbejde på, tror jeg at vi bliver gode sammen, og eleverne får et stærkt arbejdsværktøj i deres videre læring.

Referencer:
George Siemens(2004): Connectivism: A learning Theory for the Digital Age

Betsy Duke, Ginger Harper, and Mark Johnston (2013): Connectivism as a Digital Age Learning Theory, The International HETL Review, Special Issue, 2013

Dohn, N. & Johnsen, L. (2009) E-læring på web 2.0, Samfundslitteratur




Ingen kommentarer:

Send en kommentar